LESNI A/S anvender zeolitter i adsorptionsanlæg i forbindelse med rensning af afkastluft i store mængder fra organiske forbindelser indeholdende lave koncentrationer af opløsningsmidler.
Zeolit kan på grund af dets termiske stabilitet regenereres uden at det reducerer evnen til at optage opløsningsmidler og er derfor velegnet til denne type proces.
Zeolitten kan afhængig af opgaven enten placeres i et planfilter med en lagtykkelse på 0,2 - 1 m. eller på et stort roterende hjul, hvor der kan foregå en kontinuerlig rensning af zeolitten.
Opkoncentreringsanlææget reducerer luftmængden og hæver koncentrationen til et niveau, hvor der er driftsøkonomisk forsvarligt at foretage forbrænding af opløsningsmidlerne. Opløsningmidlerne omdannes til kultveilte og vand. |